Samværspolitik

Alle medlemmer i klubben har pligt til at kende indholdet af samværspolitikken, herunder bestyrelsesmedlemmer, trænere, holdledere, medlemmer, forældre og andre frivillige i klubben. Formanden har pligt til at sikre at samværspolitikken er tilgængelig enten via klubbens hjemmeside eller på skrift.

– Børn og unge skal kunne føle sig trygge ved at komme i klubben.
– Forældre skal kunne føle sig trygge ved at sende deres børn og unge til klubben.
– Trænere skal kunne føle sig trygge ved at fungere i klubben.

Det understreges, at denne samværspolitik omfatter alle involverede i klubben, det være sig medlemmer, trænere, ledere og frivillige på alle niveauer og i alle funktioner, uanset om disse er lønnede eller ulønnede, ligesom politikken dækker alle situationer i relation til samvær som fx:

– Træning, turneringer, lejre, kurser
– Sociale kontakter
– Møder samt kontakter udadtil

Har man mistanke om eller har man konstateret at foreningens samværspolitik ikke bliver overholdt, skal man kontakte formanden, som har pligt til at informere resten af bestyrelsen. Bestyrelsen har pligt til at tage henvendelsen alvorligt og handle herefter. Det er bestyrelsen, der afgør hvilke konsekvenser overtrædelsen skal medføre.

OMGANGSTONE
Det gode kammeratskab TRÆNING
Disciplin er en vigtig ting for at blive en god badmintonspiller, og derfor vægtes disciplin under træning højt.
Det er essentielt at træningen foregår i god ro og orden. Selvfølgelig skal der også være plads til sjov, men dette må ikke reducere kvaliteten af træningen for andre spillere. Hvis man ødelægger eller gør træningen dårligere for andre spillere er man ikke en god kammerat.

Derfor skal spillerne forholde sig i ro og lytte efter træneren, når denne præsenterer øvelser og teknikker. Det betyder at ketchere og bolde skal holdes i ro, og der ikke snakkes medmindre det drejer sig om spørgsmål vedr. den øvelse som træneren viser.
Som udgangspunkt deltager alle spillere i de øvelser som trænerne anviser, medmindre der er en konkret fysiologisk grund (skade eller lignende) som forhindre dette. Desuden forventes det at alle hjælper til, både med oprydning og opsætning- og nedtagning af net i det omfang det er nødvendigt.

Til træning er det den enkelte træners ansvar at samværspolitikken overholdes.

HOLDTURNERINGER
Til stævner og turneringer spiller vi selvfølgelig for at vinde, men holdkampe skal være en god oplevelse for alle, også selvom man ikke altid vinder. Det er vigtigt at alle gør sit bedste og får tilstrækkelig opbakning og motivation, men ikke på bekostning af modstanderne. Husk derfor som forældre at holde igen med tilråb og klapsalver. Selvom badminton er en individuel sport, så betyder det meget for den enkelte, hvis man kan mærke holdkammeraternes opbakning.

Til holdturneringer er det holdlederens ansvar at samværspolitikken overholdes.

CHIKANE
Chikane er enhver uvelkommen udtalelse, opførsel eller gestus rettet mod personer eller grupper af personer, som er fornærmende, nedværdigende, ydmygende, ondskabsfuld eller uforskammet, og som enten er af en sådan natur, at det bevidst generer andres mulighed for at deltage og udfolde sig eller bare er gentaget så ofte, at det virker krænkende. Det gælder både i tale og skrift herunder elektroniske beskeder.

Chikane er ofte fokuseret på andre personers eller gruppers race, farve, køn, fysiske karakteristika, seksuelle orientering eller fysiske eller psykiske handicaps og er samtidig et forsøg på fra en person/en gruppe af personer, at udøve upassende magt over en anden person/andre personer. Chikane kan spænde fra milde former som gestus eller kommentarer, til alle grader af fysisk kontakt, herunder direkte vold. Chikane er også enhver uvelkommen opførsel eller adfærd af seksuel karakter.

Det pålægges alle involverede i klubben (bestyrelsen, trænere, holdledere og forældre) at sørge for, at chikane ikke sker og at stoppe det ved hurtig indgriben, hvis det sker.

Forældre opfordres til at deltage i deres børns idrætsliv. De kender barnet bedst, og er derfor i stand til at opdage hvis barnet mistrives.

BØRNEATTESTER
Det er ved lov påkrævet at klubben at løbende indhenter børneattester på alle trænere, instruktører og holdledere for personer under 15 år. Det gælder også vikarer, ligesom det ikke spiller nogen rolle, om vedkommende får løn eller ej.

Børneattester indhentes periodisk hvert år ved sæson start. Oplysningerne vil blive behandlet fortroligt rxcare.net. Er en person registreret i kriminalregistret kan vedkommende ikke virke i klubbens regi.

Ansvaret for indhentelse af børneattester ligger hos formanden.

Trænere, instruktører og holdledere, der kun har med voksne at gøre, skal ikke tjekkes, ligesom forældre og andre kortvarige hjælpere er fritaget.

Alle har pligt til at kontakte bestyrelsen, hvis de hører rygter om krænkelser, eller selv fornemmer, at der er noget galt. Herefter vil bestyrelsen træffer beslutning om, hvad der skal gøres, om hvem der skal kontaktes, herunder den mistænkte, forældrene til det barn, der er forulempet, socialforvaltning og politi.

Formanden har ansvar for at klubbens medlemmer efterfølgende informeres, således at der ikke opstår sladder og rygtedannelse. Formanden er den eneste, der må udtale sig til pressen.

ALKOHOL
– Ved arrangementer og fester følges gældende lovgivning. Det vil sige ingen alkohol til unge under 18 år.
– Børn og unge må ikke indtage alkoholiske drikke i forbindelse med samlinger i klubbens regi.
– Trænere må ikke indtage alkoholiske drikke i den tid de fungerer i foreningens regi, og det forventes at trænere møder ædru.
– Har man som forældre eller anden person mistanke om eller konkrete eksempler på at foreningens politik om alkohol ikke overholdes har man pligt til at henvende sig til bestyrelsen, som har pligt til at handle. Det er bestyrelsen der afgør hvilke konsekvenser overtrædelsen skal medføre.

RYGNING
– Klaruphallen er røgfrit område.
– Trænere bør ikke ryge i børn og unges nærvær.

EUFORISERENDE STOFFER
– Indtagelse eller besiddelse af euforiserende stoffer i foreningens regi medfører omgående bortvisning.
– Omfatter misbruget børn og unge tages kontakt til SSP i kommunen.
– Konstateres køb/salg af euforiserende stoffer på områder hvor foreningen hører til, eller mellem foreningens medlemmer, tages der kontakt til politiet.
– Har man kendskab til at foreningens politik omkring euforiserende stoffer ikke bliver overholdt, har man pligt til at kontakte bestyrelsen, der så vil handle efter ovenstående.